Thorshøj - Klokkeholm
På turen fra Hørbylund går det videre ad højderyggen mod Hørby og Thorslev kirker. Ud over det lidt fladere landskab med større vidder på vej til Ormholt. Forbi de mange gravhøje på vej mod det smukke fredede område omkring Nymølle Bæk i kanten af Jyske Ås.
Hørby kirke
Hørby kirke, som er en kvaderstenskirke, hørte i sin tid ind under Hørbylund hovedgård, som blandt andet en kort tid var ejet af søhelten Niels Juel. En del fra slægten Juel er begravet ved kirken.
Ormholt Hovedgård
Ormholt er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1455. I senmiddelalderen var det kun adelen forundt at eje hovedgårde. Ormholts hovedbygninger er et stykke Danmarks historie, der vidner om svundne tider, hvor adelen havde stor politisk indflydelse og økonomisk magt i Danmark.
Der er grund til at formode at Ormholt, ligesom andre hovedgårde i Vendsyssel, voksende frem i kølevandet på den rigdom som datidens okseopdræt indbragte. Okserne blev opdrættet i Vendsyssel og transporteret ad Hærvejen videre ud i Europa.
Toldregnskaber fra 1600-tallet viser, at der på gode år blev drevet omkring 50.000 okser ned ad Hærvejen.
I Ormholts øst-ende, stikker en træ-orm sit hoved ud gavlen. Der har angiveligt været et sagn om en orm knyttet til gården, desværre har skriftlige kilder forsømt at udødeliggøre sagnet og nu er det forsvundet. Navnet Orm-holt ligger lige til: holt betyder skov fra gammel tid, orm hentyder til hugorm. Ormholt var altså en lokalitet i skoven med særlig mange "orme".
Gravhøje
Mellem Ormholt og Nymølle Bæk, når de det fredede område ved Ny Mølle, hvor der er en del gravhøje. Det gør du i øvrigt i stor stil på hele Hærvejen.
Mange gravhøje er forsvundet gennem de sidste århundrede, pløjet over og indvundet som landbrugsjord. Der ikke er foretaget egentlige undersøgelser af højene. Beliggenheden og deres dimensioner tyder på, at de er opført i ældre bronzealder.
Der er ikke fundet spor efter bosættelse i nærheden, men man må gå ud fra at der har været bygder lige i nærheden af højene, der udover at være gravpladser, også har været brugt til at markere territorier omkring bygder/magtområder.
Nymølle Bæk
Nymølle Bæk-området er et af Vendsyssels allersmukkeste naturområder. Her finder du flere forskellige naturområder f.eks. bøgeskov, eng, hede, overdrev, vandløb, søer og ellesumpe.
Følger du ruten ved Nymølle Bæk kommer du over en smuk gammel kvaderstensbro. Broen er bygget efter 1600 årstallet – det præcise årstal kender man ikke.
Ingeborg Skeel (ca. 1545 – 1604) var godsejerinde på Voergaard slot og drev i slutningen af 1500-tallet et glasværk ved Nymølle Bæk. Der, hvor glasværket lå, kan man stadig finde glasskår fra den tid.
Med en afstikker på 3 km fra Nymølle Bæk er det muligt, at komme til indkøbsmuligheder i Østervrå. Her er også shelter.
Jyske Ås
På toppen af Fejborg bakke ved vejpassagen er der info om området og en langdysse nord for med fantastisk udsigt mod øst. I hele området på begge sider af åsen er der bevaret usædvanlig mange gravhøje.
Vandreetapen går efter en kort strækning på grusvej ind i det flotte, bakkede område med vekslende græsarealer og skov. Fra punktet 57o16’22’’N 10o12’39’’Ø kan man se 23 km mod nordøst til Cloostårnet. Dette områdes højeste punkt er Brøndbak med 107 m og et geodætisk postament. Tværs over Brøndbakvej og gennem den Røde Glentes område til shelterpladsen Slettingen. Fra stedets bakketop ses en lavning med udspringet for Ryå, Vendsyssels længste og største å, som afvander 600 km2. Mod syd skimtes skorstenene fra Aalborgs industri.
Grevsmose søerne
Åsens ufrugtbare bakker var i gammel tid tilflugtssted for samfundets udstødte, som kunne hutle sig igennem i en hytte gravet ind i en bakkeskråning. Morænebakkerne indeholder ler, som holder på fugten og der blev dannet en mose. Den blev udnyttet til tørvegravning og derved opstod Grevsmose søerne. Gletsjerne bragte grus og sten med. Fra Oslofjorden er der kommet stenarten rombeporfyr, som kan findes i bakkerne.
For at nå punktet 57o16’8’’N – 10o12’Ø som ligger på toppen af Lyngbakken, passerer man et hegn som man venligst lukker efter sig (således de venligtsindede islandske heste bliver i indhegningen). I klart vejr kan man se Børglum Kloster, og hvis solen skinner på det gule sand også Rubjerg Knude ved Vesterhavet 32 km væk. I dette område lever en stor bestand af krondyr.
En lille kilde med udspring i Åsens kant (hvorfra beboerne i området tog drikkevand indtil kort før 2010), giver vand i grøften, hvor Fældenvej kommer ind i Allerup. Vandet løber ind under vejen.
Etapen går ad et meget gammel vej/hjulspor: Røgelhedegaarde.
Skt. Nikolaus Helligkilde og Hellevad
I sydvestenden af den lavning, som Larsgårdsvej går over ligger Skt. Nikolaus helligkilde, som stadig kan holde sig fugtig.
På den anden side af Kvindbjergvej fører en markvej hen mod en række af 8 gravhøje fra bronzealderen.
Klokkerholm Møllesø er nu Vendsyssels største sø. Frem til 1915 drev vandet en vandmølle. Herfra løber vandet sammen med bækken fra lavningen neden for Slettingen til Ryå.
I landsbyen Klokkerholm bærer kirken sognets gamle navn Hellevad. Kirken bliv indviet midt i 1100-tallet til Skt. Nicolai, hvis kilde denne vandretur passerede tidligere. Lige ved siden af kirken ligger byens store købmand.