Hærvejen gennem Hammer Bakker

Klokkerholm - Hammer Bakker

Foto: Niels Fabæk

På langs gennem dette delvist skovklædte, bakkede højland med meget afvekslende natur. Nordøst for ligger den brede Voerådal og mod syd det store lavområde, der strækker sig hele vejen rundt om Nørresundby, dér har istidshavet jævnet bakkerne ud.

Skt. Nikolaus Helligkilde og Hellevad

I sydvestenden af den lavning, som Larsgårdsvej går over ligger Skt. Nikolaus helligkilde, som stadig kan holde sig fugtig.

På den anden side af Kvindbjergvej fører en markvej hen mod en række af 8 gravhøje fra bronzealderen.

Klokkerholm Møllesø er nu Vendsyssels største sø. Frem til 1915 drev vandet en vandmølle. Herfra løber vandet sammen med bækken fra lavningen neden for Slettingen til Ryå.

I landsbyen Klokkerholm bærer kirken sognets gamle navn Hellevad. Kirken bliv indviet midt i 1100-tallet til Skt. Nicolai, hvis kilde denne vandretur passerede tidligere. Lige ved siden af kirken ligger byens store købmand.

Ørum

Ørum kirke er fra omkring år 1250. Lars Dyrskjøt, som gav altersølv til kirken er begravet her. I Ørum startede i øvrigt Danmarks store fetaost eventyr i 1970’erne.

Vejen Digemarken går til Oasen: en plads med shelters, madpakkehus m.m., der er selvfølgelig også vand og wc.

Mellem Ørum og Hjallerup ligger den gamle herregård Nr. Ravnstrup med de takkede gavle. I Hjallerup finder du både Hjallerup med kro, svømmehal og mange butikker. Hjallerup Marked første weekend i juni er landets største hestemarked og kræmmermarked.

Ørum Mose er et lavområde, tidligere ishavsbund, hvorfra vandet strømmer til begge sider (Gerå mod øst til Kattegat og Lindholm Å mod vest rundt om Lindholm Højes Vikingeboplads til Limfjorden).