Nørre Snede - Givskud, "Ved Gudenåens kilder"

Nørre Snede

Nørre Snede har været et samlingspunkt for Hærvejens rejsende langt tilbage i tiden. En helligkilde viet til Sct. Knud har været søgt af pilgrimme. En studefold i skoven syd for byen viser, at studedriverne også har gjort ophold i byen.

På kirkegården ligger en gravhøj, der er med til at knytte forbindelsen til fortiden. I den romanske Nørre Snede Kirke står der en særpræget døbefont fra 1100-tallet med udhuggede løvehoveder.

Rørbæk Sø

Et par kilometer vest for Hærvejsruten ligger et storslået naturområde ved Rørbæk Sø. Her findes et kuperet terræn med skråninger, hedearealer, enebær og plantager. Den smukke udsigt over søen kan opleves på fine vandrestier, og der findes bål- og grillplads samt landskabsudstilling og cafeteria. Syd for søen ligger Besøgscenter Ballesbækgård. 

Koutrupgård

På en strækning mellem Koutrup og Tinnet Krat er ca. 4 km af Hærvejen fredet. Den slynger sig som en malerisk hulvej gennem et øde landskab med skov, hede og ager. På Koutrupgård - der har været en af de gamle hærvejskroer - er der nu naturcenter med naturskole og teltplads. Området har mange vandrestier.

Gudenåens og Skjernåens Kilder

En kilometers vej øst for Hærvejsruten ligger Gudenåens og Skjernåens kilder. Der er kun få hundrede meter mellem begyndelsen af to af Danmarks største vandløb. Skjernåen begynder i en lille sø, hvorfra den løber mod vest, og inden den når udløbet i Ringkøbing Fjord, bliver den til Danmarks vandrigeste Å. Gudenåen begynder i et imponerende kildeområde, hvorfra den først løber mod øst og siden mod nord, inden den løber ud i Randers Fjord. Vandet fra kilden har da tilbagelagt 160 km gennem Danmarks længste Å.

Tinnet Krat

Skovene vest for Hærvejen på denne strækning udgør vore største sammenhængende egekrat. Egen har været en del af den danske natur længe før bøgen indvandrede. Egekrattenes særlige udseende har dog sin oprindelse i stævningsdriften. Egene er ofte flerstammede, hvilket skyldes at stammerne blev hugget ned til bunden, hvorefter de dannede nye skud fra roden. I dag består krattene mest af 40-60 årige stammer, mens deres rødder måske er flere hundrede år gamle. En del af egekrattene er i dag udlagt som naturskov. 

Margrethediget

Lige syd for Tinnet krat ligger Margrethediget, der er en 150 m lang forsvarsvold anlagt vinkelret på Hærvejen. Man ved ikke, hvornår volden er opført, eller hvilken Margrethe der har lagt navn til volden. Der er fundet rester af våben og stensatte ildsteder og i selve diget en kanonkugle af jern. Kong Frederik d. 7. satte fredningsstenen i 1861. En foreteelse, der ikke gik ubemærket hen, idet bonden Per Limkaster formanede kongen med ordene "Di må fanden raspe mæ ætt gå å trej mi havrr nie". 

Sankt Peders Kilde

Som en af Danmarks højest beliggende kirker - 127 m over havet - ligger Øster Nykirke som et tydeligt vejmærke. Kirken er bygget som valfartskirke 1150-1200 ved helligkilden Sankt Peders Kilde. Ved kilden søgtes helbredelse. I kilden, der i dag er omkranset af en kopi af en middelalderlig brøndkarm, er der fundet potteskår - sandsynligvis fra ofringer. Vandet er i dag stillestående og ikke særligt indbydende. 
Syd for Øster Nykirke kommer man forbi en vejvisersten af granit fra 1856. Byen Kollemorten, som ligger tæt på Øster Nykirke, har ligesom Mortensaften fået sit navn fra "Den kolde bisp Martin".

Givskud

På strækningen mellem Kollemorten og Givskud går Hærvejsruten gennem et åbent landbrugsland med småskove. Nogle af Hærvejssporene syd for Givskud er ikke tilgængelige for hverken vandrere eller cyklister. De ligger nemlig inde i Givskud Zoo, hvortil der - forståeligt nok - kun er adgang, hvis man er i bil eller bus. 

TIL NÆSTE ETAPE: GIVSKUD - JELLING - BINDEBALLE