Hærvejen har mere end 500 km vandrerute (rød) og 450 km cykelrute (blå).
Hærvejen er flere hundrede kilometer vandrerute, der løber som en rygrad gennem Jylland. Vi giver dig muligheden for at opleve hele paletten af jysk natur fra heder, plantager og kyster til søer, ådale, skove og bakker.
Med så mange skønne kilometer er det svært at bestemme sig! Her på siden har vi opdelt ruten i landsdele, så det bliver lettere at få overblik, glæd dig til: Nordvestjylland, Nordøstjylland, Himmerland, Midtjylland og Sydjylland. På kortet er vandrerruten rød og cykelruten blå.
Information om mad og overnatning finder du nederst på siden på vores digitale kort.
Vi ønsker dig en god tur!
Nordvestjylland
Hirtshals-Løgstør | 127 km | 6 dagetaper
Hærvejen ved havet
Her vandrer du langs kystlinjer, høje kystskrænter, gennem klitplantager og hyggelige små kystbyer.
Natur: Rubjerg Knude, Fosdalen
Seværdigheder: Børglum Kloster, Haven i Hune, Museum for papirkunst, vikingeborgen Aggersborg
Kystbyer: Hirtshals, Lønstrup, Blokhus og Løgstør
Nordøstjylland
Frederikshavn-Aalborg | 100 km | 4 dagetaper
Hærvejen under himlen
I det nordøstjyske er himlen ligesom lidt større! Her vandrer du på store sletter, gennem skove og åbent land.
Natur: Jyske Ås, Nymølle Bæk, Øksnebjerg, Hammer Bakker
Seværdigheder: Frederikshavn Kunstmuseum, Kunsten i Aalborg
Byer: Frederikshavn, Aalborg
Himmerland
Aalborg-Viborg | 125 km | 4 dagetaper
Løgstør - Viborg | 86 km | 3 dagetaper
Glæd dig til åbent land, krydret med små grønne oaser, heder, plantager og Limfjord.
Oplev Løgstør-Viborg:
Naturperler: Limfjorden, Himmerlandske Heder
Seværdigheder: Frederik 7's kanal
Byer: Løgstør, Aars, Hjarbæk, Viborg
Oplev Aalborg-Viborg:
Naturperler: Limfjorden, Højris Mølle
Seværdigheder: Frendrup Nihøje
Byer: Aalborg, Aars, Hjarbæk, Viborg
Midtjylland
Viborg-Jelling | 123 km | 5 dagetaper
Hærvejen classic
I det midtjyske får du alle kontrasterne med mellem det flade Midtjylland og de kuperede å-dale. Glæd dig til åbent land, skove, plantager, heder og frodige oaser og ikke mindst de to gamle 'kongebyer' Viborg og Jelling.
Natur: Hald Sø, Dollerup Bakker, Bølling Sø, Gudenåens udspring
Seværdigheder: Viborg Domkirke, borgruinerne i Hald, Grathe Hede, Kongernes Jelling
Byer: Viborg, Skelhøje, Engesvang, Nørre Snede, Jelling
Sydjylland
Jelling-Padborg | 145 km | 6 dagetaper
Hærvejen og historien
Glæd dig til en vandretur i Hærvejen egen historie med kirker, runesten, mindesten og oldgamle hærvejsspor. Nyd det åbne land, hederne, plantagerne.
Natur: Vejle Ådal, Kongeåen, Jels Søerne
Seværdigheder: Kongernes Jelling, Ravninge broen, Bindeballe Købmandsgård,Vejen Kunstmuseum, Skibelund Krat, Immervad Bro, Tørning Mølle
Byer: Jelling, Bække, Vejen, Jels, Rødekro, Kliplev, Padborg
På Hærvejens interaktive kort finder du oplysninger om, hvor man kan sove og spise langs Hærvejen. På vores trykte kort og i app finder du også alle de oplysninger du skal bruge for at finde vej derude eller planlægge din tur på forhånd.
Lyder halvpension, overnatning og bagage transport som et godt tilbud? Så kig under Book i toppen af siden