Viborg Søerne
Nørresø og Søndersø ved Viborg ligger naturskønt og giver gode muligheder for fiskeri.
En vandretur der begynder i det historiske Viborg, den by som hærvejene gennem århundereder har snoet sig frem til fra nær og fjern.
Her finder du det broderede hærvejstæppe i den gæstfri Søndermarkskirke. På hærvejens cykelrute ud af byen finder du Peter Seebergs hærvejssten med de berømte ord hugget i granit fra en gammel vejtromle:
"Jerusalem, Rom, Santiago de Compostela, Hamburg, Lübeck, Paris, Finderup, Varde Kræmmere, Krigere, Kærrer, Karosser, Ryttere, Drivere Vandringsmænd, Heste, Stude, Gæs, Fromme, Gode, Onde, Ene, Langvejsfra til Langsvejssteder Trætte ad den slyngede vej"
Resten af turen kan du glæde dig over det dramatiske og smukke landskab skabt i istiden med Dollerup bakker mod øst og flade heder mod vest. På ruten vandrer du i sporene fra dem, der var her før dig: gamle hulveje, borgruiner, gravhøje og meget mere.
Her finder du praktiske oplysninger om etapen - kort, etapebeskrivelse og lidt om turens længde, underlag og oplevelser.
Distance: 28 km.
Sværhedsgrad: Moderat til svær. Bakket terræn.
Underlag: cykelstier, trampestier og jordveje
Landskab: En afvekslende etape med Viborg by og gennem plantagerne mod det smukke område ved Hald Sø og Dollerup Bakker, før turen går videre gennem åbent kuperet land til Thorning.
Lejrpladser: Find dem i Hærvejens app og på udninaturen.dk
Vi præsenterer dig her for her udvalgte oplevelser langs vandreetapen mellem Viborg og Thorning.