Rubjerg Knude ligger langs Hærvejen i Nordvestjylland

Lønstrup - Thise, "Mellem kloster og knude"

Foto: VisitHirtshals

Fra havet og op i højderne og ned igen gennem frodige enge. Fra Lønstrup går Hærvejen henover Danmarks højeste vandreklit Rubjerg Knude. Ved Nr. Lyngby drejer man ind i landet og bevæger sig op til Børglum Kloster, Vendsyssels centrale historiske centrum gennem hele middelalderen.

Lønstrup

Lønstrup ligger malerisk i en langstrakt slugt. Mange kunsthåndværkere har slået sig ned i byen, men tidligere var fiskeri fra åben strand hovederhvervet. En håndfuld fritidsfiskere lander stadig fisk på den stejle ophalerplads. I redningshuset fra 1852 er der indrettet en udstilling om fiskeriets historie i Lønstrup.

Vennebjerg Kirke og Helligkilde

En afstikker på fire kilometer (tur/retur) indlands fra ruten fører til Vennebjerg Kirke og helligkilde, der med sin høje beliggenhed er et fikspunkt i landskabet og synlig viden om. Kirken er opført midt i 1100-tallet og viet til Skt. Andreas. I kirken ses krucifiks fra år 1500 og en morsom runeindskrift ”Hic locus est horum, qui cantat, non aliorum” (Dette sted er deres, som synger, ej andres). Gå en tur op på bronzealderhøjen Klangshøj umiddelbart vest for kirken og nyd den fantastiske udsigt.

Mårup Kirke-ruin

Ved Lønstrup ligger hvad der engang var ruinen af Mårup Kirke. Kirken blev bygget i det 13. århundrede og lå på daværende tidspunkt ca. 4 kilometer fra kysten. Den blev taget ud af brug i 1928, da gårdene var flyttet længere ind i landet på grund af sandflugt og havets indhug i klinten. Kirken er i dag helt revet ned.

Rubjerg Knude og Rubjerg Knude Fyr

Rubjerg Knude er en af vores største vandreklitter, og den ses fra det omgivende land som en dragende kontrast til landbrugslandet . Fyret blev opført i år 1900 og var i brug indtil 1968, hvor driften måtte indstilles, fordi den kraftige sandflugt  aflejrede sandet mellem fyr og hav lå så højt, at fyret ikke længere kunne lyse ud over havet. Da fyret blev bygget, lå det på det højeste punkt godt 60 meter over havet og 200 meter inde i land.

Nu glider klitten forbi og blotlægger atter de gamle bygninger, mens kystskrænten rykker faretruende tæt på. I efteråret 2019 blev fyret derfor under stor opmærksomhed flyttet 70 meter på ”rulleskøjter” længere ind i landet, væk fra den truende skrænt. 

I 1904 blev middelalderkirken ved Rubjerg Gamle Kirkegård nedbrudt, da den lå øde hen i udkanten af sognet. Af materialerne opførtes en ny kirke centralt i sognet. På kirkegården kan man endnu se resterne efter de gamle gravsteder, ellers har krat og flyvesand fået overtaget på stedet

Nr. Lyngby

Nr. Lyngby var oprindeligt et lille fiskersamfund, men er i dag præget af sommerhusbebyggelse. Pga. kystnedbrydning blev Lyngby Kirke nedrevet i 1913, og en ny kirke blev opført længere inde i landet. Kun klokkerstablen står tilbage. En stor del af kirkegården er nu styrtet i havet, og man kan se rester af grave, efterhånden som der sker nye skred. Ved Nr. Lyngby kan man også opleve de meget omtalte sommerhuse, som falder ned på stranden som følge af havets gnaven i klinten – eller blot nyde solnedgangen ved Solnedgangspladsen.

Børglum Kloster

Børglum Kloster – oprindelig middelalderlig kongsgård, senere magtfuldt, religiøst center i perioden op til reformationen og med biskop Stygge Krumpen, som den mest berømte historiske person. Klosteret ligger som en mastodont højt i landskabet og kan ses viden om med sine hvide mure og det røde tag. Klosteret kan mod entré besøges, og i de mange bygninger findes der faste og skiftende udstillinger om det fascinerende liv i klosteret gennem tiderne. Udstillingerne giver spændende indsigt i både landsdelens historie og dagligdagen i klosteret. Besøg også den fantastiske klosterkirke, hvis ældste dele er fra romansk tid.

Området er et skønt sted at opholde sig. Fra toppen af bakken er der en vid udsigt over en stor del af det vestlige Vendsyssel og ned til Løkken og Vesterhavet, bare 5 km. væk. Her finder man også traktørstedet Den Gamle Smedie, Møllen og bakketoppen Bålhøj. Bodils Kilde findes på nordsiden af Bodilshøj, hvorpå klosterets mølle står. Der er en del mystik omkring, hvem denne Bodil var. I den katolske kirke er der ingen kvindelig helgen af dette navn, og det menes, at der kan være tale om en forvanskning af den engelske helgen Sankt Budolf. Det er dog meget tænkeligt, at der er tale om Erik Ejegods dronning Bodil, der i en periode i middelalderen har været dyrket som lokalhelgen ved Børglum.

Syd for Børglum og ned mod Løkken-Brønderslevvejen kommer Hærvejen forbi Bomhuset. Her betalte folk tidligere for at få lov til at passere over det lange flade stykke vej mod Vrensted. Gamle kort viser, at der også har ligget en vindmølle på dette sted, og at mølleren har haft til opgave at opkræve bompenge.

Markvejen er ret ny, den blev lavet i 1940’erne. Dengang blev markernes skel flyttet for at give plads til læbælter, da markerne skulle tilpasses nye driftsformer. På nordsiden af markvejen er der en større mark, som slynger sig rundt om et stykke skov. Markens navn er »Ridehusmark«, fordi der i 1600-1700-tallet lå et ride- og dressurhus til heste. 

Bispegården

I kanten af skoven, hvor vejen slår et sving kan vi se ud over et meget spændende sted. I århundreder har man forsøgt at indkredse, hvor Bispegården og de dertilhørende bygninger har ligget. Nu er der ved at være enighed om, at »Bispegården« nok har ligget på denne mark. Det har man konstateret ved bl.a. at kigge på gamle kort. På disse bliver gården kaldt Bisgårdstoft. Bispegården blev først bygget 1104, men præcis hvor den har ligget vides ikke helt med sikkerhed. Midt på marken er en stor sænkning. Det hævdes, at den i middelalderen var oversvømmet, endda så meget, at man kunne sejle hertil fra Vesterhavet.

Videre går turen over Munkebroen. Gamle kilder fortæller, at Munkebroen muligvis blev etableret af kannikkerne, som var munke på Børglum Kloster. Syd for broen er der gjort en del fund, der tyder på, at her har ligget en »birk« - et gammelt tingsted.

Hærvejen fortsætter over Heden og ned over engene og krydser Klostergrøften, hvorefter den passerer Løkken-Brønderslevvejen og fortsætter over Kongsengene mod Thise Kirke.