Pikkerbakken syd for Frederikshavn

22 km, Frederikshavn - Hørbylund, "Fra bjerg til høj"

Foto: Niels Fabæk

På denne etape kommer du igennem det smukke kuperede landskab sydvest for Frederikshavn. Turen går gennem Bangsbo Dyrehave, Bangsbo Ådal og op over Øksnebjerg 106 meter over havet med fantastisk udsigt over Ålbæk bugt og helt til Skagen.

Godt at vide om 'Fra bjerg til høj'

Glæd dig til en tur, hvor du vandrer højt oppe fra bjergtop til højtop med mange fine udsigter over Kattegat. 

Her er et kort du kan downloade til din mobiltlf. med etapen Frederikshavn – Hørbylund på 22,4 km, samt et link til en detaljeret beskrivelse af turen. Længere nede på siden præsenterer vi dig for et udvalg af oplevelser, som du kan se på ruten, hvis du får lyst.

Pikkerbakken syd for Frederikshavn

Foto:Niels Fabæk

Sværhedsgrad: Moderat til svær. Bakket terræn.

Underlag:  Asfaltveje i byen, skovveje gennem Bangsbo, derefter smalle asfalt veje og grusveje

Natur: En varieret etape med smukke udkigspunkter, lysåben skov og kuperet åbent land

Stille stræk på etapen: Fra Vrangbæk op over Øksnebjerg og ud af Rugtvedvej til Understed. Rugtvedvej er helt speciel, gemt væk på ydrekanten af højderyggen, væk fra al trafik og med udsigt over Kattegat.

Overnatning: Find dine muligheder på det digitale kort

 

Natur, kultur og historie

Vi præsenterer dig her for her udvalgte oplevelser langs vandreetapen mellem Frederikshavn og Hørbylund.