Frendrup Nihøje på Hærvejen nær Øster Hornum

Forslag til vandreetaper langs Hærvejene i Himmerland

Foto: Jens Kirkeby

Vi har udarbejdet forslag til mulige dagsetaper langs Hærvejen i Himmerland. Du behøver naturligvis ikke at følge dem slavisk, men læs dem og få inspiration til din egen tur. Og husk Hærvejen kan jo vandres både fra nord til syd og fra syd mod nord. 

På Hærvejen i Himmerland

I Himmerland er vi så heldige, at vi kan tilbyde dig to ruteforløb, du som vandrer kan boltre dig på langs Hærvejen. Fra Aalborg over Aars til Viborg. Og fra Løgstør over Aars til Viborg. De to hærveje mødes og smelter sammen lige nord for Aars og herfra går ruten så mod den gamle domkirkeby Viborg. Den første  beskrivelse begynder i Hammer bakker i det nordlige Aalborg.