Vrads Sande

Blandt søer, ådale og heder (Funder Kirkeby - Nørre Snede)

Foto: Hærvejen

Turen fra Tollund, vest for Funder Kirkeby, til Nr. Snede er præget af store naturområder - både heder, moser og nogle af Danmarks reneste søer. Turen går gennem Skærbæk Plantage og Ansø Enge over Vrads Sande og forbi Tingdalsøerne.
 

Skærbæk Plantage

I Skærbæk plantage er der flere smukke hedearealer med enebærkrat. Især kan nævnes et areal cirka 1 km nord for skovfogedboligen, hvor også den geologisk interessante Dybdal ligger. 

Vrads
Nord for Vrads ligger et fredet indsande med klitter, lynghede og søer, Vrads Sande. Heden rummer bådetørre og fugtige partier, og der findes en del enebær og gyvel. Desuden kan man finde klokkelyng, blåbær og tyttebær. 

I Vrads kan man besøge Vrads Købmandshandel, hvor der er butik og teltplads. 

Tingdalsøerne

Tingdalsøerne er betegnelsen for søerne Rævsø, Grane Langsø, Kalgård Sø og Kongsø. Det er meget rene (næringsfattige), klarvandede søer, der kaldes "Lobelia-søer", bl.a. fordi planten tvepibet lobelie vokser i søerne. Søerne og deres omgivelser er fredet, fordi de er meget sårbare overfor menneskelig påvirkning, og derfor må man ikke gå på de træ- og buskfri bredder samt bade, fiske og sejle i søerne. Torup Sø er derimod en almindelig næringsrig sø, hvor der via fredning er givet adgang til den østlige søbred. 

Søerne er hovedsagelig omgivet af plantage og hede. Vest for Kalgård Sø og Kongsø ligger Kongsø Hede, hvor der foretages naturpleje for at forhindre tilgroning og holde lyngen ung. På heden findes en lille opdæmmet sø med en borgbanke "Hansborg". Der er afmærkede stier og informationsskilte i området. 

Syd for Palsgaard skov ligger Herberget Nørhoved/Hærvejens Bondegaardsferie. 

Nørre Snede

Nørre Snede har været et samlingspunkt for Hærvejens rejsende langt tilbage i tiden. En helligkilde viet til Sct. Knud har været søgt af pilgrimme. En studefold i skoven syd for byen viser, at studedriverne også har gjort ophold i byen. På kirkegården ligger en gravhøj, der er med til at knytte forbindelsen til fortiden. I den romanske Nørre Snede Kirke står der en særpræget døbefont fra 1100-tallet med udhuggede løvehoveder. 

TIL NÆSTE ETAPE: NR: SNEDE - GIVSKUD