Jelssøerne

Jels - Vojens

Foto: Hærvejen

Turen fra Jels til Vojens går igennem nogle smukke naturområder, som blandt andet Stursbøl Plantage og Oksenvad Hede langs Nørre å. Der er et udvalg af forskellige aktiviteter for hele familien i Vojens.

Stursbøl Plantage 
Flere steder i Stursbøl Plantage går man på forgreninger af Hærvejen. Da plantagen ligger på højderyggen, hvor kun få vandløb skal krydses, har stedet sandsynligvis været benyttet af den rejsende i årtusinder. Forbindelsen til oldtiden ses specielt af de i alt 70 bronzealderhøje, der ligger i tilknytning til hærvejssporene.

Syd for plantagen ligger den gamle Hærvejskro i Stursbøl, der i dag har navnet Café Ellegård og huser blandt andet et Herberg. Mellem Café Ellegård og Slevad Bro ligger prinsens Høj i plantagen Oksenvad Hede, der ligger langs Nørre Å.

Ved Slevad Bro som ligger lige når du kommer ud af Oksenvad Hede viser Hærvejssporene, at tidlige tiders rejsende også har benyttet overgangen ved Slevad og Oksenvad. Et skilt viser ind til en gravhøj fra jernalderen. Da højen er blevet afdækket, kan man se dens opbygning med en dobbelt stenring.

Vojens
I Vojens ligger turistinformationen tæt på ruten, og der er også mulighed for at handle.

Vojens er også en by med mange andre spændende aktiviteter. Byen er blandt andet kendt for sin speedway bane, bygget af Ole Olsen, Danmarks første speedwaykører som blev verdensmester. Byen byder også på en berømt gocartbane, og som en del af Vojens Hallerne er der en top moderne skøjtehal, idrætshal, svømmehal og vandland. Der er altså rig mulighed for at få en masse sjove og vilde oplevelser i Vojens, før turen går videre langs Hærvejen.

TIL NÆSTE ETAPE: VOJENS-RØDEKRO