Hærvej

Shakespeares samlede værker - Himmerlands Teater

Ta' en tur i teateret og få en på opleveren. Himmerlands Teater har året rundt et stort udvalg af spændende, gysende og humoristiske teaterstykker. Flere af teaterstykkerne foregår i Himmerlands Teaters egne lokaler på havnen i Hobro, mens andre kan opleves i næromådet i byerne Arden, Skørping osv. 

På rutsjetur med William Shakespeare, blandt venner kaldet Barden

Hvorfor bruge dage og uger på at gnave sig igennem Shakespeares samlede værker, når man kan få det hele serveret på 2 timer og 15 minutter incl. pause til at puste ud i?

Og så kan man jo altid efterfølgende blære sig med sin KOLOSSALE litterære viden.

Det eneste der kræves af jer, kære publikum, er at I holder ørerne stive og øjnene åbne, for det kommer til at gå rigtig stærkt, når vores tre Shakespeareekvilibrister kaster sig ud på dybt vand og med livet som indsats fører os igennem ALLE Bardens dramatiske værker og ALLE hans elskede, hadede og ikoniske hovedkarakterer.

Vi vil gøre vores for at ingen kommer til skade under forsøget, men vi kan selvfølgelig ikke love noget.

MEDVIRKENDE

Kirstine Hedrup

Sune C. Abel

Ronny Sterlø

INSTRUKTION

Susanne Sangill

SCENOGRAFI

Morten Kamuk

KOMPONIST OG LYDDESIGN

Mads Horsbøl

LYSDESIGN

Ise Kjems

OVERSÆTTELSE

Susanne Sangill

 

Der er flere spilledage. Læs mere på Himmerlands Teaters hjemmeside og køb billetter her!