©  Foto:

Romulus – Skallerup Seaside Resort

Forkæl dig selv med en sanseoplevelse for krop og sjæl i Romulus spa & wellness. 

Sanserne skærpes af stedets atmosfære, lyden af det brusende hav og fuglenes kvidren, duften af skov og saltvand årstidernes skiftende lys og farvespil, idylliske klitlandskaber og en overflod af faciliteter og aktiviteter. Forkæl dig selv med en sanseoplevelse for krop og sjæl i Romulus spa & wellness. Romulus er et voksenområde og "stilleområde", hvor stress og jag for en stund fortrænges og man finder sin indre ro. Vi har hentet inspiration til Romulus i de imponerende antikke badeanlæg, Termerne, som blev anlagt over alt i Romerriget.

I Romulus kan du starte din sanseoplevelse i de fire forskelligt tempererede termalbade, efterfulgt af koldtvandsbadet. Fortsæt derefter med en tur i det udendørs varmtvandsbassin med udsyn til Vesterhavet. Vælg mellem afslappende eller opkvikkende dufte i dampbadene. Slap af i hvilerummet til lyden af rislende vand og dæmpet afstressende musik eller få kroppen masseret igennem i jetmassagen, og så er der frisk frugt, saft og vand ad libitum. Prikken over i’et for den totale sanseoplevelse er en af de mange velværebehandlinger, som personalet i Romulus tilbyder. Tidsbestilling for behandling anbefales. 

Se åbningstider