©  Foto:

Restaurant Det Glade Vanvid Viborg

Et væld af blomster og designhotellet Peak12 danner kulissen for Det Glade Vanvid i Viborg. Her har Brødrene Koch orkestreret middagen med blik for alle detaljer.

Aftenen begynder med en boblende velkomst i form af et glas mousserende vin sammen med sæsonens appetizer. Der kræses for den enkelte gæst, så alle kan læne sig tilbage og i fulde drag nyde en stemningsfuld aften med gastronomiske smagsoplevelser.

Til middag hos Brødrene Koch

Det er de to kokkebrødre, Lasse og Michael Koch, som står bag Det Glade Vanvid. Til sammen har de over 25 års erfaring på den nationale og internationale kokkescene – og den erfaring bruger de til at skabe den bedste restaurantoplevelse for gæsterne. Deres udgangspunkt lyder, at ”Alt det, man ikke vil undvære, er der – og alt det, man kun håber på, er en selvfølge.” Sådan byder de velkommen i restauranten, som var det i deres eget hjem.

En helstøbt gastronomisk oplevelse

En aften på Det Glade Vanvid starter kl. 18:30, hvor dørene åbner. Her begynder aftenen med sæsonens menu, der skifter hver anden måned – altid inspireret af og med respekt for råvarerne, når de smager bedst.

Tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 18.30 – 21.30 er prisen 499,- og fredag og lørdag fra kl. 18.30 – 22.30 er prisen 699,- for en hel aften med 4 smagfulde serveringer og skønne dråber i glasset. Der er 7 vine i vinbaren, og her kan du smage så meget, du ønsker.

En aften på Det Glade Vanvid består af:

  • Et glas bobler og appetizer til velkomst
  • Tre smagfulde serveringer inspireret af sæsonens råvarer
  • Koldhævet surdejsbrød og sæsonens rørte creme
  • 7 udvalgte vine i vinbaren
  • Alkoholfrie alternativer
  • Kolde fadøl, sodavand og perlende saft
  • Kaffe, te og lidt sødt til
  • En enkelt avec til at afslutte aftenen

Se, hvad andre deler på Instagram

#detgladevanvidviborg #visitviborg #aarhusregion