Hærvej

Indvielse af verdens største sandslot

Kom med til indvielsen af intet mindre end Verdens største sandslot fredag den 2. juli, hvor konstruktionen officielt står færdigt. Det er gratis at besøge det enorme sandslot, som står på parkeringspladsen ved Skulpturparken Blokhus

Fredag den 2. juli står Verdens største sandslot officielt færdigt i Blokhus. 

Her vil der være indvielsesceremoni af den 20 meter og 21 centimeter høje skulptur, der med sin højde slår den tidligere verdensrekord på knap 18 meter. Det vil dermed give sandslottet en plads i Guinnes World of Records.

Det enorme kunstværk står placeret på parkeringspladsen ved Skulpturparken Blokhus, hvor der vil være fri adgang både på indvielsesdagen og fremadrettet.

I det store sandslot, vil du kunne se kendte pejlemærker fra Blokhus, Jammerbugten og Nordjylland, heriblandt fiskekuttere fra Thorup Strand, dyr fra Aalborg Zoo, feriehusene langs Vestkysten og Sømærket i Blokhus.

 

Har du lyst til at besøge Skulpturparken i forbindelse med dit besøg ved Verdens største sandslot, skal du betale for entre. 

 

Program for indvielsesdagen følger.