
Indkøb og shopping i Hobro
Ta’ på strøgtur i gågaden i Hobro og find alt det I lige står og mangler på jeres ferie – og mere til.
I de mange butikker, der er i byen kan I finde alt lige fra det seneste nye modetøj til kvinder, de nyeste trends inden for herremoden og en masse andet indenfor både isenkræm, velvære, brugskunst og madvarer.
I gågaden er der tilmed et stort udvalg af gode caféer, restauranter og andre spisesteder. Slå jer ned, nyd en kop kaffe eller en lækker frokost og mærk stemningen og livet i handelsbyen Hobro.
Foruden specialbutikker med alt inden for tøj og mode, sko, brugskunst m.m. er der tilmed et stort udvalg af dagligvarebutikker i byen. Er det mælken, inspiration til aftensmaden eller måske drikkevarer og snacks til de lyse sommeraftener, så finder I det hele her.
Flere af supermarkederne har egen slagter og bager, så I altid er sikret friske og lækre produkter.
I Hobro finder I forretninger inden for disse områder:
- Apotek
- Optikere
- Boghandel
- Ure og smykker
- Dame-, herre og børnetøj
- Sko
- Bolig og tekstil
- Genbrug
- Isenkram
- Hobbyartikler
- Bager
- Vinekspert
- Renseri
- Helse og velvære
- Cykelforretning
- Tømrer- og byggemarked