
Hotel Kirkedal
Hotel Kirkedal er et hyggeligt hotel, som ligger i naturskønne omgivelser.
HOTEL KIRKEDAL
Den 1. januar 2022 overtog Søs Egelund Hotel Kirkedal og er i fuld sving med at renovere og udvikle hotellet til åbning i påsken 2022.
Søs er et kendt lokalt ansigt, hun har i flere år drevet Den Blå Cafe i Lønstrup. Søs er en del af familien Egelund der driver flere forretninger i Lønstrup, blandt andet Cafe Slugten og Egelunds Camping.
Der kommer til at ske mange nye tiltag på Hotel Kirkedal. Fra påske åbner Søs dørene for en helt ny 18 hullers minigolfbane, der er bygget op omkring Lønstrups seværdigheder og inkluderer flere kunsthåndværkere. Den nye store minigolfbane skaber nye oplevelsesmuligheder for særligt børnefamilierne.
Både hotel og restaurant bliver løbende renoveret med mere fokus på den omkringliggende natur og en enkel nordisk stil. På sigt er det meningen at hotellet skal udvides med villdmarksbade og sauna siger Søs.
Hotel kirkedal rummer en virkelig smuk og renoveret lade, som bruges til både selskaber og musikarrangementer, her kommer der masser af arrangementer hen over sæsonen.
Vi glæder os til at slå dørene op for en ny sæson og et nyt kirkedal i 2022.
Hotel Kirkedal
Mårup Kirkevej 30, Lønstrup
Mail: ferie@hotel-kirkedal.dk
Telefon: 52 399 388
Website: www.hotelkirkedal.dk