Donkey Republic cykeludlejning

Foto: VisitAalborg
Aktiviteter
Cykeludlejere
Hos Donkey Republic kan du leje cykler på alle tider af døgnet, hele året rundt og dermed opleve Aalborg og omegn på to hjul. Det eneste du skal gøre, er at downloade deres app og så er du godt på vej.
Adresse

9000 Aalborg

Donkey Republic har gjort det nemt for dig at leje en cykel og levere den tilbage igen. For med deres app, kan du finde en af deres mange cykellokationer i nærheden af din placering, starte tælleren, og derefter bruge cyklen lige så tosset som du vil. Du betaler først når du afleverer cyklen tilbage, og jo længere tid du bruger den, jo billigere bliver det. Alene i Aalborg by finder du mere end 20 af Donkey Republic’s lokationer.

Cykeloplevelser i Aalborg og omegn

Når først du har cyklen, er mulighederne uanede. Aalborg midtby er en meget cykelvenlig by, så hvis du blot skal komme nemt omkring, er det meget ligetil. Ellers er det en meget kort tur til Aalborgs omkringliggende natur, som du også kan opleve på to hjul. Du kan for eksempel cykle den lange vej gennem Østerådalen, eller tage nordpå til Hammer Bakker, hvor du kan stille cyklen ved parkeringspladsen og gå ad skovens tre afmærkede ruter. En tredje mulighed er at tage færgen til den lille ø Egholm, der ligger i Limfjorden lige ud for Aalborg.

I det smukke sommervejr er det også en oplagt mulighed at cykle på en længere tur mod øst til Bisnap Strand ved Hals eller mod vest til Nibe Camping Sølyst og tage en dukkert i poolen. På de lidt køligere dage i foråret og efteråret kan det anbefales at besøge et af de mange kunstværksteder i Fjordlandet, eller nyde et lækkert måltid på en af Kystens mange hyggelige restauranter.

Læs mere om Donkey Republic...

Adresse

9000 Aalborg

Facilities

Almindelige cykler

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af