©  Foto:

Det Gamle Rådhus på Stænderpladsen i Viborg

Det Gamle Rådhus ligger på Stænderpladsen, et lille areal mellem de store bygninger Viborg Domkirke, Vestre Landsret, Sognegården og Rådhuset. Frem til den 21. april 2024 kan du her opleve den fantastiske udstilling Naturens stemme.

Det Gamle Rådhus

Det Gamle Rådhus, der både har været rådhus, indeholdt politistation og retshus blev oprindeligt opført som rådhus i slutningen af 1800-tallet tæt på Viborg Domkirke.

Det Gamle Rådhus gennemgår i disse år en storstilet restaurering, og skal være et kulturelt og kunsthistorisk kraftcenter omkring Viborg Museum, Skovgaard Museet, Domkirken og alle områdets historiske fortællinger - i en samlet attraktion.

Stænderpladsen

På Stænderpladsen kan du også se og opleve granitstenen med inskription 1241 Jydske Lov 1941, som er rejst af Danmarks Jurister i 1941 til minde om Jydske Lovs grundlæggelse i 1241.

Også skulpturen Retfærdighedens gudinde, der er udført af billedhugger Anker Hoffmann, står på Stænderpladsen, som ved byjubilæet i 1950 blev givet til byen af byens borgere. Med en griffel i den ene hånd og en pergamentrulle i den anden er Retfærdighedens gudinde blevet symbol for Viborg som gammelt tingsted. Skulpturen er udført i bornholmsk rødgranit og blev afsløret den 22. juni 1954.

Læs mere om Stænderpladsen her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#stænderpladsen #visitviborg #visitaarhusregion