Hærvej

Den blå historietime - Stationsbyen Skørping

Søndag den 15. august kl. 10:00-14:00 - Stationsbyen Skørping

Oplevelsesvandringer for hele familien i både byrum og landskab.

Pak nysgerrigheden med i rygsækken!
Der, hvor man allermindst venter det, ligger der en god, spændende og farverig historie skjult. På vandring i både byrummet og landskabet skal vi på jagt efter den gode historie og det uventede under åben himmel. Turene med indbyggede aktiviteter og udfordringer henvender sig til hele familien. Her handler det om de fælles oplevelser, så tag endelig børnene eller børnebørnene med. Husk at pakke din nysgerrighed med i rygsækken, for vi skal på turene rette blikket mod de ting, som vi ikke har fokus på i det daglige. Du synes måske du kender den by eller det landskab du bor i som din egen bukselomme, men du bliver overrasket over, hvor lidt du i virkeligheden ved, når vi først tager vandreskoene på og begynder den blå historietime.

Alle turene indeholder opgaver og udfordringer, som deltagerne undervejs skal løse i fællesskab. Aktiviteterne er indholdsmæssigt tilpasset ”overskriften” for de forskellige ture. Der er også plads til sjov og leg, hvor vi bruger byrummets og/eller naturens materialer i den kreative udfoldelse.

Guide og formidler: Henrik Bugge Mortensen.

Mødested: BOGBY9520, Jyllandsgade 5c, 9520 Skørping

Praktiske info: Husk travesko og påklædning efter vejret. Et tæppe til at sidde på, madpakke og drikkevarer. På turene tager vi naturligvis hensyn til de aktuelle Corona-regler.

Tilmelding: www.Himmerlandsbilletten.dk (deltagelse er gratis) eller direkte til Henrik på mail@forlagetrebild.dk. Skriv navn, deltagerantal, mail, mobilnr. og meget gerne alder på deltagende børn.