Demensvenlig tur i Dronninglund Naturpark

Vi mødes på P-pladsen ved Skovkiosken. Turen foregår ad befæstede stier rundt i parken, hvor vi kommer ud på åbne vidder, ser store og gamle bøgetræer og en lille skovsø.

Vi dufter til efterårsskoven, og er vi heldige, smager vi på bær fra skoven.

Vi hører lidt om Naturparkens historie og møder undervejs eventyr-skulpturer, som er opstillet i skoven!

Vel tilbage ved P-pladsen drikker vi os en kop kaffe/the.

 

Bemærk: Turen kræver tilmelding til Vivi Møller Ahmio - 99454699

 

Tidspunkt: Torsdag d. 17. september kl. 16.00

Mødested: Skovkiosken, Slotsgade 9, 9330 Dronninglund

Varighed: Ca. 2 timer

Medbring: Fornuftigt fodtøj, kaffe/the

Turleder: Anne Mille Christensen