Hærvej

DCU Camping Tranum

Velkommen til DCU-Camping Tranum - fantastisk beliggenhed i et smukt landskab mellen Jammerbugten og Limfjorden.

Pladsen har 153 strømpladser, og nogle med en helt unik udsigt.

Der er en nyere og moderne sanitetsbygning med dejligt køkken, familierum, handicaptoilet, puslerum, vaskeri samt toiletter og baderum. Rengøring har en stor prioritet hos os.

Der er en dejlig TV- og samlingsstue samt overdækket terrasse.

På pladsen findes pool, hoppepude, svævebane, rutsjebane, sandkasse, klatreovergang, boldbane og bålplads. ATV køreskole, hvor børn kan lære at køre på el ATV og tage et kørekort. Pladsen har fået en stor indianerlejr, hvor der er aktiviteter i skolernes ferie. Kun få hundrede meter fra pladsen ligger en kæmpe skovlegeplads og i forbindelse med den, er det smukke naturområde Langdalen og Fosdalen.

I højsæsonen er der forskellige arrangementer for børn. Eksempelvis skattejagt, indianerlege og boldspil m.m. Der afsluttes med bål og snobrød. I overskuelig afstand er Fårup Sommerland og de populære kystbyer Blokhus og Løkken.

På pladsen kan alle føle sig hjemme - her er fred og ro.

Der er 2 tipier med fast bund og møbler samt 2 campingvogne til udlejning.

Telefonen er åben fra kl. 8-22 året rundt. Se priser og åbningstider på her