Bramslev Bakker Camping
Campingpladsen er skabt med henblik på at give gæsterne en naturoplevelse og er optimal for dem, som søger ro og lækre faciliteter.
Hver plads, mellem 100-200m2, er indrammet med buske og sikrer en god afstand til naboen. Dvs. at der er god plads til selv store campingvogne med fortelt, samt bil o.lign.
Campingpladsen ligger i den skønne natur i Bramslev Bakker. Her er en skøn udsigt over Mariager Fjord - både ud ad fjorden og ind over Hobro by, som ligger kun 5 minutters kørsel derfra. Ved fjorden - forneden for Bramslev Bakker - ligger en skøn strand med badebro og det hvide badevandsflag med blå stjerne, der indikerer vandets kvalitet.
Turbåden Svanen lægger til ved broen hele sommeren igennem.