©  Foto:

Bov Kro

God mad til fornuftige priser

Bov Kro

Kongeligt privilegeret siden 1566 

Historien om Bov Kro er også historien om Hærvejen, den ældgamle vej ned gennem Jylland fra Viborg til Slesvig.
Allerede i 1566 fik Bov Kro kongeligt privilegium – som en af de allerførste kroer i Danmark. Den sønderjyske gæstfrihed lever i bedste velgående på Bov Kro. Efter en række om- og tilbygninger kombinerer kroen i dag på fornemste vis den historiske atmosfære med moderne komfort. Kroen har 17 dobbeltværelser som blev renoveret i 2013, alle værelser har egen indgang, Bad, toilet og fladskærms-tv.
De gode gamle traditioner lever videre i kroens restaurant som tilbyder traditionel dansk kro mad samt Ny nordisk koblet med gastronomiske oplevelser ud over det sædvanlige i a la carte restauranten, som er kendt for et højt kvalitetsniveau. De kulinariske lækkerier kreeres i et moderne køkken, hvor der også bliver bagt og syltet ud fra stolte, naturlige traditioner. 

Bov Kro ligger kun nogle få kilometer fra den dansk-tyske grænse og er derfor et fint udgangspunkt for en tur i det gamle grænseland, hvor man f.eks. kan besøge Dybbøl Mølle, Gråsten Slot og Sønderborg Slot. Det tager kun nogle få minutter i bil at køre til Flensborg, og de mange grænsebutikker ligger nærmest lige rundt om hjørnet. Hvis man har lyst til en tur til fods, kan man følge Gendarmstien langs Flensborg Fjord, og for de historisk interesserede er der kun 3 km til Frøslevlejren, der blev bygget til at huse krigsfanger af den tyske besættelsesmagt. Der er heller ikke langt til oplevelsesparken Danfoss Univers på Als.