Aars Kirke

En smuk mosaik blev i 2004 indsat i kirkens østvindue. Den er skabt af kunstneren Erik Heide, med dåben i Jordanfloden som inspiration.
 
Den imponerende døbefont er fra 1937, udhugget af Christian Andersen af en gammel vejtromle. 
 
I kirken ses et vældigt krucifiks fra 1400-tallet, som forener den lidende og den triumferende Kristus, idet selve korset er forsynet med en forgyldt krone. En gravsten i smuk blå skifer ligger som plade på alterbordet, og på kirkegården står en runesten. Kirken er almindeligvis åben i dagtimerne mandag-lørdag.