Madlavning på Hærvejen

Familietur på Hærvejen | maden

Foto: Rikke Christiansen

Skal vandreturen være god er det vigtigt at spise godt undervejs

Maden

Til aften havde jeg på forhånd lavet kødsauce, og frosset det ned i en pose, så den passede ned i den gryde, som det skulle varmes op i, over bålet, på turen. Uden at skulle bruge de store ressourcer, havde vi hurtigt aftensmaden klar.
Til morgen havde jeg store ambitioner om bananpandekager, æg og bacon. Dette var også en stor succes. Bananer, æg og røget bacon (frosset) kunne sagtens holde sig uden at være på køl. Jeg havde hjemmefra gjort en mel/havregryns blanding klar, så det bare skulle blandes med bananer og æg. I løbet af en times tid var det store morgenbord klar, og vi kunne alle fylde depoterne op med god energi, inden det sidste stræk på 9,6 km.

Til frokost havde jeg købt rigeligt med div. langtidsholdbart pålæg. Vedr. pålæg - næste gang nøjes jeg med et glas nutella, en pakke buko smøreoste (“trekanter”) og 4 dåser pålæg og en mayonnaise, til en tur som denne.