Familie på vandretur på Hærvejen

Jeg forestiller mig, at mine tre børn på 9, 12 og 12 kan gå ca. 10 km. Jeg vil gerne understrege ‘forestiller’ mig, da jeg i bund og grund ingen ide har om det, og noget grundlag har for at vurdere det, da jeg aldrig har prøvet at vandre før, men et eller sted skal man jo begynde.

Plan bliver til virkelighed

Første dag: Bølling Sø - 'Den skæve bane'. 11,3 km

(Engesvangvej, i den nordlige ende af Bøllingsø, til “den skæve bane” syd for Funder å.)

Hvor var vi alle spændte, da vi blev sat af i svinget, hvor vores vandring skulle starte. På med rygsækkene, et smil til fotografen og så afsted, for at lægge de første kilometer bag os.

Godt tempo fra start, stadig med tid til at stoppe op, når naturen bød på små detaljer, som børnene ville forevige med kameraet, så de hjemme kunne fortælle kammeraterne om alle deres oplevelser.
Vi runder nu de første 500 m. og tempoet er nu faldet drastisk og sønnike sukker, stønner og ømmer sig - han synes tasken er for tung! Gode råd er dyre. Chaufføren er kørt - vi har krydset “point of no return!”. Efter en hurtig mor-analyse, er konklusionen, at sønnike skal på fede-kur, så bæltet på tasken kan spændes ordentlig til, og bæres på hofterne og ikke kun skulderne. Da vi ikke kunne vente på at han anlagde sig et “bildæk” med vores ration af nutella og leverpostej, blev løsningen at give ham en “fedt-protese” rundt om maven, i form af en sammenrullet sommerjakke. Wup-Wup nu kunne bæltet spændes til, og ondt i skuldre og nakke var forsvundet som dug for solen! 

Dagens tur gik fra Bøllingsø, under motorvejen, gennem Funder Ådal til vi nåede “den skæve bane” - en shelterplads anlagt på et nedlagt jernbanespor. Turen bød på flere ikke planlagte oplevelser. Helt særligt var det at hilse på dyrene på Ellinglund besøgslandbrug, gå under motorvejsbroen og dyppe tæerne i Funder å. 

Anden dag: Fra “den skæve bane” til krydset Ansøvej/Asklevvej. 10-11 km.

(Bonus info: Når man kommer inde fra Skoven og drejer sydpå ad Asklevvej, er der P-plads!)

Dag nr. to var vi ikke så heldige med vejret, som første dag. Halvvejs blæste det op og det begyndte at regne. Humøret var fortsat højt, selvom vi blev lidt våde. 

Børnene har syntes turen var god, og har allerede mod på at gå endnu et stræk af Hærvejen om 14 dage. De synes måske nok de fik ondt i fødder og ben, men erkender også, at det ikke var værre, end da de fik rygsækken af, straks glemte alt om dette og med det samme var i gang med at lege rundt i skoven og gå på opdagelse. Som jeg stolt fortalte børnene på anden dagen, synes jeg de allerede havde udviklet sig meget. De kunne nu selv få rygsække på og håndtere følelsen af rimelig ømhed. Her den sidste dag blev der snakket langt mindre om ømme fødder, og meget mere om hvad vi så omkring os, og livet i al almindelighed - dejligt!