Fyrkat set fra luften

Cykeletape på 37 km, Arden - Hvornum, "Gennem åbent land til fjord, sø og skov"

Foto: Visitmariagerfjord

Glæd dig til en tur gennem åbent land med marker og enge samt ikke mindst den smukke Mariagerfjord, den nært liggende Vikingeborg Fyrkat og fortidsminderne i det gamle skovområde Trinderup Krat. Etapen slutter ved Hvornum og Klejtrup Sø, hvor du finder Verdenskortet.

Godt at vide

Her er et kort du kan downloade til din cykelcomputer med etapen Arden til Hvornum på 37 km, samt et link til en detaljeret beskrivelse af turen. Længere nede på siden præsenterer vi dig for et udvalg af oplevelser, som du kan se på ruten, hvis du får lyst.

Distance: 37,4 km.

Sværhedsgrad: let

Underlag:  veksler mellem mindre asfaltveje, grus- og skovveje.

Natur: En etape gennem åbent land med enge, marker samt den smukke Mariagerfjord

Lejrpladser: Find dem på udninaturen.dk og i Hærvejens app til IOS eller Android