Stenholdt Skov

Cykeletape på 19 km, Thorning - Funder Kirkeby, "Gennem skovene til søerne"

Foto: Silkeborg Kommune

På turen fra plantagerne vest for Thorning til Tollund, vest for Funder Kirkeby, cykler du blandt andet på Grathe Hede, hvor berømte kongeslag har fundet sted samt ved den smukke Bølling Sø.

Godt at vide

Her er et kort du kan downloade til din cykelcomputer med etapen Thorning til Funder Kirkeby på 19 km, samt et link til en detaljeret beskrivelse af turen. Længere nede på siden præsenterer vi dig for et udvalg af oplevelser, som du kan se på ruten, hvis du får lyst. 

Distance: 19 km

Sværhedsgrad: Moderat. Bakket terræn.

Underlag:  asfalterede småveje gennem åbent land, grusveje i skove

Natur: En afvekslende etape med åbent land, plantager, heder, mange fortidsminder og ikke mindst Bølling Sø.

Stilhed på ruten: omkring 12 km gennem plantagerne

Lejrpladser: Find dem på udninaturen.dk og i Hærvejens app til IOS og Android.