Cykeletape | Jels - Vojens (ca. 17,6 km)

Turen fra Jels til Vojens går igennem nogle smukke naturområder, som blandt andet Stursbøl Plantage og Oksenvad Hede langs Nørre å. Der er et udvalg af forskellige aktiviteter for hele familien i Vojens.

Stursbøl Plantage

Stursbøl Plantage ligger på højderyggen, hvor kun få vandløb skal krydses, har stedet sandsynligvis været benyttet af den rejsende i årtusinder. Forbindelsen til oldtiden ses specielt af de i alt 70 bronzealderhøje, der ligger i tilknytning til hærvejssporene. 
Syd for plantagen kommer man forbi den gamle Hærvejskro i Stursbøl, der i dag har navnet Café Ellegård, som blandt andet huser et Herberg.

Herefter følger cykelruten udkanten af Oksenvad Hede, hvor du føres ned til Slevad Bro. Hærvejssporene viser, at tidlige tiders rejsende også har benyttet overgangen ved Slevad og Oksenvad.

Et skilt viser ind til en gravhøj fra jernalderen. Da højen er blevet afdækket, kan man se dens opbygning med en dobbelt stenring. 

Vojens

I Vojens er der mulighed for at handle, og blive opdateret omkring områdets attraktioner og aktiviteter på det lokale turistbureau. Byen er blandt andet kendt for sin speedway bane, bygget af Ole Olsen, Danmarks første speedwaykører som blev verdensmester. Byen byder også på en berømt gocartbane, og som en del af Vojens Hallerne er der top moderne skøjtehal, idrætshal, svømmehal og vandland. Der er altså rig mulighed for at få en masse sjove og vilde oplevelser i Vojens, før turen går videre langs Hærvejen.

Skydstruppigen

Cykler du et lille stykke sydvest for cykelruten, ligger Danmarks næststørste bronzealdertomt, der blev fundet i forbindelse med udgravninger i 1993. Huset kan have været Skrydstruppigens hjem. Lidt længere sydvest for Vojens mod Over Jerstal, finder du den høj, hvori Skydstruppigen blev fundet i 1935. Graven indeholdt liget af en pige på omkring 19 år, der var gravsat i midten af den ældre bronzealder, ca. 1300 f.kr. Fundet er udstillet på Nationalmuseet i København, men på Haderslev Museum kan man se kopier af Skrydstrup-pigens dragt.

TIL NÆSTE RUTE: VOJENS-RØDEKRO

Del denne side

Detailkort Jels - Vojens

Her kan du se detailkort for etapen.

Film om Tørning Mølle

Stursbøl Plantage

Stursbøl Plantage