©  Foto:

Overnatning i Lunken, Søheden Skov - Jyske Ås

Lunken, som er en del af Søheden Skovkompleks, ligger 18 km øst for Brønderslev og udgør den nordligste del af Jyske Ås.

I dette naturskønne område finder du en stor teltplads med fire shelters, bålplads og bordebænkesæt. Tæt på pladsen ligger Brønderslev Kommunes Naturskole Lunken, hvor der er toiletter og badefaciliteter. Her er der også parkeringsmuligheder. Den store shelterplads kan bookes. Hvis pladsen ikke er booket, må den gerne benyttes uden booking. Hvis man gerne vil være alene, er der ét enkelt shelter på en lille plads lidt derfra. Denne kan dog ikke bookes.

Book shelters her

På pladsen skal der gerne være brænde til rådighed. Er der ikke dette, kan det arrangeres ved at kontakte Vej & Park, Brønderslev Kommune, på tlf. 99 45 46 36. Hold pladsen ren og tag dit affald med dig.

Tæt ved lejrpladsen ligger de smukke fredede områder omkring Nymølle Bæk, Fejborg Bakke, Grevsmosen, Bollebakken og Slettingen, som bestemt er et besøg værd.

Den regionale cykelrute Bollerruten (60) og en vandretursdel af Hærvejsruten (3) går forbi Lunken.