Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Naturen langs Hærvejen

Isen og Hærvejen

Hærvejens placering har rod tilbage i istidens udformning af landskabet. Isen havde skubbet store mængder ler, grus og sten op foran gletcherkanten. Smeltevandet løb vest på ud over det isfrie område.

Da isen havde trukket sig tilbage, kunne bække og åløb også få afløb mod øst. Området mellem de øst- og de vestvendte vandløb kaldes vandskellet. Her var det nemmest at komme tørskoet gennem Jylland, og derfor var det langs vandskellet, Hærvejen opstod.

Naturen langs Hærvejen

Naturen langs Hærvejen

Heden

Hærvejen gik tidligere gennem store, åbne heder opstået som en rest af træfældning og udpining af agerjord siden oldtiden. Omkring 1800 var over en fjerdedel af Jylland dækket af hede. Men så begyndte man påny at opdyrke den sandede jord, fremskyndet af Hedeselskabet og bedre dyrkningsmetoder. En anden måde at få bugt med hederne var ved at plante nåletræer - især rødgran. Opdyrkningen og tilplantningen har resulteret i, at der i dag er mindre end 3 % hede tilbage i Jylland. Nogle af landets smukkeste heder som Randbøl Hede, Vrads Sande og Dollerup Bakker ligger langs Hærvejen, og vejen passerer også mange mindre hedearealer.

Kilderne

Da Hærvejen følger vandskellet, kommer man flere steder forbi kildeområder. Det største er Skjern-åens og Gudenåens kilder ved Tinnet, hvor de to store vandløb starter få hundrede meter fra hinanden og løber henholdsvis mod øst og vest. Ved Bølling Sø - der er ved at blive genetableret - er der et andet stort område med kilder, som løber enten mod vest til Karup Å eller mod øst til Funder Å.

Skove og plantager

Hærvejen kommer forbi nogle af vore mest spændende egeskove. Ved Hald findes der gammel, næsten uberørt egeskov. I Stenholt skov og ved Tinnet findes store egekrat. Egekrattene er opstået på grund af jordbund og stævning. Denne driftsform medførte at egene dannede rodskud, der kunne benyttes til hegn og brændsel. Mange af plantagerne langs Hærvejen blev anlagt i forbindelse med hedens tilplantning. De fremstår i dag som store nåletræsplantager, hvoraf Kompedal, Bommerlund, Frederikshåb og Frøslev er nogle af de største på ruten. De fleste består af rødgran, men der er også en del fyrreskov, f.eks. i Stursbøl Plantage.

Søer og moser

Søer er rigt repræsenteret langs Hærvejsruten. Få kilometer syd for Viborg ligger Hald Sø omgivet af et storslået bakkelandskab. Syd for Vrads går turen forbi Tingdalsøerne. Heriblandt findes et par af Danmarks reneste søer. Få kilometer vest for Skjernåens kilder ligger Rørbæk Sø, hvor der er fine muligheder for vandreture. Hærvejen kommer forbi flere andre søer med idylliske omgivelser, bl.a. Engelsholm Sø, Fårup Sø og Jelssøerne. 
Hærvejen går for det meste udenom moser og enge, idet vejen jo netop var anlagt for at komme tørskoet frem. I Sønderjylland går vejen dog tæt forbi Abkær Mose og Stengelmose. Her findes højmose med tørvemosser og kæruld, men det kan ikke tilrådes at bevæge sig ud i moserne. Før i tiden forsvandt mange rejsende, hvis de gik vild og endte i et mosehul!

Planteliv

En stor del af Hærvejen går gennem dyrket land, hvor de vilde planter klarer sig langs veje og i hegn og krat.

Forår og sommer
I maj-juni lyser mange vejkanter hvidt af vild kørvel. Senere på sæsonen kan der være et rigt varieret blomsterflor af perikon, blåhat, røllike og valmuer. Om foråret - før bladene springer ud - har løvskoven et rigt flor af blomster som anemone, skovmærke og konval. I nåleskoven er skovbunden mørk hele året, så den mangler løvskovens smukke forårsplanter. I lysninger kan man dog se mange af hedens planter. Skovrydninger er ofte helt dækkede af den violette gederams. 

Sensommer og efterår
Man skal ikke snyde sig for at se hederne i august - september, når lyngens blomstring farver heden violet. Kommer man forår eller sommer, kan heden også byde på andre blomstrende planter. Den lille mørkviolette timian danner mange steder små puder mellem lyngen, og hvis man er heldig, ses guldblommens gule blomster. Efteråret er tiden hvor man kan finde bær på heden - tyttebær, blåbær og "swotbær" - som er det jyske navn for revlingens bær. På nogle af hederne er der også masser af enebær, men deres "bær" er ikke et rigtigt bær, men en kødfyldt kogle. I sensommeren og om efteråret kan der være masser af svampe - men du skal kun samle svampe, hvis du kender dem!

Dyreliv

Heden er et af de bedste steder at opleve krybdyr i Danmark. På varme dage skal man tage sig i agt for hugormen, der kan være ret hyppig. Firben er der også mange af, og af og til kan man finde den fredelige stålorm, der ligner en slange uden at være det. Insekterne er også rigt repræsenteret på heden, nogle gange lidt for meget måske, idet klæg kan være irriterende i sommerheden. Men så kan man glæde sig over de mange farvestrålende sommerfugle og de talrige bier, der samler lynghonning. 

En af de hyppigste fugle i buske og træer langs Hærvejen er nok gulspurven, hvis sang følger den rejsende fra det tidlige forår til sensommeren. I sommertiden suppleres den af tornsangeren, der synger, mens den flyver fra busk til busk. I agerlandet er det dog mest lærkens sang, der danner baggrund for Hærvejsturen. 
På solrige dage ser man ofte musvågen svæve over landskabet. Den bliver gerne generet af krager, der ikke er så glade for dens silhuet. Musvågen lever dog mest af mus, så deres vrede er ikke helt berettiget. 
I de øde egne kan man være heldig at se ravnen - der kan være med til at give oldtidsminderne den rette stemning. Ravnen var Odins fugl - han havde to - Hugin og Munin - der fortalte ham alt om verden. De genfindes i Vojens byvåben, hvor der er to ravne. Vojens betyder nemlig "Odins vi" eller "Odins helligdom".

Del denne side