Isen havde skubbet store mængder ler, grus og sten op foran gletcherkanten. Smeltevandet løb vest på ud over det isfrie område. Efter at isen havde trukket sig tilbage, kunne bække og åløb også få afløb mod øst.

Efter istiden betød det, at vandløbene på hver side af isranden løb enten mod øst eller vest. Området mellem de øst- og de vestvendte vandløb kaldes vandskellet. Her var det nemmest at komme tørskoet gennem Jylland, og derfor var det langs vandskellet, at Hærvejen opstod.