|
|
|
|
|
Studedrift og Hærvejskroer
|
|
Siden middelalderen har Hærvejen været en vigtig transportrute for kød - fra de jyske enge til de europæske storbyer. Før kølevognenes tid var den eneste måde at få kødet frem i frisk tilstand at lade dyrene transportere sig selv.
|
|
StudedriftenFor at undgå at få problemer med uregerlige tyre, blev de fleste tyrekalve i gamle dage kastreret. Resultatet af denne operation kaldes en stud! Det var naturligt, at det især var studene, der blev eksporteret, da køerne jo kunne bidrage derhjemme til mælke- og kalveproduktionen.
|
|
I 1600-tallet blev der drevet 30-50.000 okser langs Hærvejen om året. Udover stude blev heste, grise, geder, får og gæs også drevet langs vejen.
OvernatningEn Hærvejstur med stude var jo ikke en éndagstur, så der var behov for overnatnings- og rastesteder, både for dyr og mennesker. Med mellemrum var der indrettet folde, hvor dyrene kunne græsse og få vand, og hvor de var i sikkerhed for ulve og tyve (rastepladserne var ofte indrettet ved kroerne, der så tjente til drivernes forplejning).
|
|
|
Told og smugleriVed overgange, broer og vadesteder blev der i løbet af 1600-tallet indført told af de udførte dyr. Afgiften blev bl.a. indført for at vedligeholde overgangene. Derved opstod mange mindre vadesteder, hvor studedriverne kunne forsøge at smugle dyrene over, men straffen var stor.
|
Studedriftens ophørDa jernbanen kom i slutningen af 1800-tallet, forsvandt grundlaget for studedriften, og dermed forsvandt Hærvejen i glemslen, indtil den blev genopdaget i det tyvende århundrede.
HærvejskroerKoutrupgaard Den 400 år gamle Kgl. priviligerede Bække Kro.
Hellig Legerns KildePå kirkegården i Vorbasse lå tidligere en helligkilde - den hed Hellig Legems Kilde, og den blev besøgt af syge, der håbede på lindring og helbredelse. De mange besøgende medførte, at der var gode muligheder for handel, og på den måde opstod Vorbasse Marked. Vorbasse Marked var blandt andet center for studehandlen. I dag afholdes markedet den næstsidste weekend i juli. |
|
|
|
|
|