Et besøg kunne bevirke, at man sonede sine synder (boden for synder var ofte en pilgrimsrejse). Man fik respekt og højere status, eller man kunne blive helbredt. Helbredelsen var ofte et resultat af besøg ved en hellig kilde. Det er sandsynligt, at mange af pilgrimsmålene - især kilderne - kan have været helligdomme eller kultsteder også før kristendommens indførsel. Efter kristendommens indførsel blev mange tidligere helligsteder omdannet til kristne helligdomme eventuelt med en helgen tilknyttet.

Når målene lå uden for landets grænser var Hærvejen kun starten på en lang rejse, der kunne bringe pilgrimmen til Jerusalem i det hellige land, eller den hellige stad - Rom. Hærvejen kaldtes således ofte Romavegr i de andre Nordiske lande. Et af de mest besøgte mål for de nordiske pilgrimme var Sct. Jakobs grav i Santiago de Compostela i Nordvestspanien. Som vidnesbyrd om sit besøg fik man en gennemboret muslingeskal. Mange gravsten og billeder fra middelalderen viser en sådan muslingeskal, der viser, at den afbildede har været ved Sct. Jakobs Grav.

I Danmark var et af de vigtigste pilgrimsmål Sct. Hjælper, der var et krucifiks i Kliplev Kirke. Det blev opfattet som et billede af en helgen, på trods af, at det sandsynligvis som de fleste krucifikser har været et Kristusbillede.

Også andre kirker havde valfartssteder, som for eksempel Øster Nykirke nord for Kollemorten, hvor der var en helligkilde viet til Sankt Peder. Ved Karup Kirke var der både en helligkilde og et madonnabillede, der kunne fælde tårer. Udenfor kirken kunne man købe pilgrimsmærker. På den måde blev pilgrimsstederne ofte til handelspladser, hvilket blandt andet var grundlaget for Vorbasse Marked - her var der nemlig en helligkilde, der hed Hellig Legems Kilde.

Sankt Peders kilde ved Øster Nykirke består i dag af lidt stillestående vand på en græsset mark. Kilden er omkranset af en kopi af en middelalderlig brøndkarm.

Helligkilderne krævede ofte en form for offer, for at den besøgende kunne forvente at blive helbredt. Derfor kan der ofte findes potteskår og lignende ved helligkilderne, som levn fra disse ofringer.

Efter reformationen blev ideen med syndsforladelse ved bod forladt, ligesom de mange helgener forsvinder - sammen med pilgrimmene. I senere tider har der dog stadig været en del, der valfartede til helligkilderne i håb om lindring eller helbredelse. Men efterhånden som lægekunsten forbedredes blev søgningen mindre, ligesom de fleste helligkilder efterhånden er udtørrede. I dag har vi en relikt i form af kildevand på flasker - det skulle jo efter sigende også være helbredende!