|
|
|
|
Før bilerne og togene kom til, gik Jyllands hovedvej langs vandskel-let op gennem halvøen. Hærvejen bestod dengang af ydmyge grus- og hulveje. Der var ikke kun én vej; et helt netværk af mindre veje dannede tilsammen det, vi i dag kalder Hærvejen (ca. 250 km).
|
Hærvejen ligger på højderyggen, skabt af isen for omkring 15.000 år siden. Herfra går vandløbene enten mod øst eller vest, inden de løber ud i Kattegat eller Nordsøen. Hærvejen følger ”de tørre skos princip”, for det at krydse vandløb kunne være en både besværlig og farlig affære. Mange steder krævede Åmanden sit årlige offer, fortæller sagnene. De mange gravhøje langs vejen vidner om, at Hærvejen har været vigtig i forhistorisk tid, sandsynligvis allerede i yngre stenalder. Hærvejen har været brugt af handelsmænd, der fragtede flint, rav, huder, honning, jydepotter
|
og okser til Mellemeuropa, af fromme pilgrimme, der skulle besøge apostlens grav i Santiago i Nordspanien, Peterskirken i Rom eller Jerusalem og af hære, hvilket blandt andet de mange volde langs ruten vidner om.
I tidens løb har Hærvejen haft mange andre navne: Studevejen, Oksevejen, Kongevejen, Romervejen eller simpelthen Landevejen. I Sønderjylland kaldes vejen stadig "Oksevejen" på mange strækninger. Hærvejen har den heddet siden vejen fra Viborg til Danevirke for første gang blev beskrevet i bogen "Hærvejen" af Hugo Matthiessen i 1930.
Hærvejen har aldrig været én vej men snarere et netværk af flere vejspor langs højderyggen. Når en vej blev opkørt, valgte man en anden, og derved opstod der mange veje, der tilsammen danner Hærvejen.
I dag dækker navnet den cykelrute og den vandrerute, som amterne etablerede som rekreative ruter fra slutningen af 1980`erne. Rideruten går fra Viborg til Bække. |
Lørdag, september 24 2011
Hærvejens Tidstavle
Se hvad kunstner Ursula Munch-Petersen fik ud af Hærvejens kulturhistorie! Hærvejens Tidstavle
|
|
|
|
|