|
|
|
|
Dannevirke er et system af danske forsvarsvolde, der i dag ligger i det nordlige Tyskland tæt ved vikingebyen Hedeby.
|
|
Dannevirke ligger cirka 15-20 km nord for det danske riges gamle sydgrænse ved Ejderen. De første voldanlæg skulle beskytte det strategiske sted, hvor Hærvejen passerer mosestrækningerne vest for Slien ved Hedeby.
Fra begyndelsen var det sakserne, man ville forsvare sig imod, senere blev det frankernes rige, så det Tysk-romerske rige og de vendiske obodritter, der drog hærgende op gennem Jylland.
Fra ca. år 1300 var forsvarsværket ikke mere i brug. Det fik dog kortvarig militær betydning igen under krigene i 1848 og 1864, og under 2. verdenskrig var der planer om at omdanne volden til en kampvognsspærring.
|
Dannevirke består af forskellige volde:
- Østervolden (mellem Vindeby Nor og Slien), der sikrer halvøen Svans
- Forbindelsesvolden (mellem Hedeby og Thyraborg)
- Nordvolden (nordøst for Dannevirke Sø)
- Hovedvolden (Thyras Virke) med Kurborg, Thyraborg, Valdemarsmuren og Margretevolden
- Kovirke (mellem Rejde Å og Selk Nor)
- Krumvolden (ved Hollingsted)
- små volde som buevolden og dobbeltvolden
Ud over at være en grænsebefæstning mener man også at Dannevirke beskyttede trafikken mellem Vesterhavet og Østersøen via Hedeby. Skibe sejlede op ad Ejderen og Trenen, blev trukket over land langs nordsiden af Dannevirke til Hedeby, hvorfra de kunne sejle ud gennem Slien og omvendt.
Læs mere om Dannevirke her.
|
|
|
|
|
|